De andre

Hvad er der gået galt? Med "de andre"? Hvorfor ophæves moralen, når man sætter sig bag et rat. I en bil. Hvorfor sætter man andres liv på spil for at opnå marginale tidsmæssige gevinster? Handler det om tid - eller om noget helt andet?

Bilen er blevet symbolet på den ultimative frihed. Så længe der er benzin i tanken kan man altid flygte. Hvorhen man vil. Når man vil. Hvis det skulle blive nødvendigt. Et symbol. På flugt.

Nej. Ikke på flugt; ikke på flugten i sig selv, men på muligheden for den.

Når vi sætter os bag rattet i bilen flygter vi. Vi flygter fra hinanden. Vi udelukker hinanden fra hver vores verden; vi skaber hver især en social boble, som ophæver de normer, vi normalt lever efter. Dér bag rattet bliver vi ikke konfronteret med andre mennesker, vi konfronteres med andre bobler.

For en boble gælder naturligvis andre spilleregler end for mennesker. Derfor tillader vi os også en hel del mere i vores færden end vi ellers ville have gjort.

Vi tillader os at larme. Vi tillader os at være til besvær. Vi forurener. Vi langer ud efter hinandens bobler. Vi sætter andres bobler på spil.

Vi er jo trods alt beskyttet af vores egen boble.

For nylig var ZOE'en på landet. Den forcerede forsigtigt det kuperede landskab. Skarpe sving. Manglende midterstriber. Den smalle vej gav kun nødig plads til to biler ad gangen.

En BMW havde lagt sig bagved, og her lå den og udviste en vis utålmodighed. I 30 sekunder. Så besluttede den sig for at overhale lige før en bakketop, uden mindste udsyn. Den ville have lavet et modbydeligt frontalangreb på en stakkels modkørende, hvis ikke det var fordi Politikens barometer over trafikdræbte (dødsbarometeret) vægrede sig mod at blive overophedet.

ZOE'en vægrede sig heldigvis selv mod trafikulykker næste dag, da den besindigt holdt sig bag to cyklister på landet på vej over en bakketop. Dobbelt optrukne midterstriber pga. manglende udsyn. En overhaling ville være russisk roulette med cyklisterne og modkørende.

En mørkeblå stationcar havde lagt sig bagved, tilsyneladende indforstået med risikoen. Men da ZOE'en ganske kort tid efter drejede ned ad en sidevej kom utilfredsheden til udtryk med flere dyt og fingeren fra medpassageren. Begge to midaldrende mænd.

Jeg blev selv noget chokeret, men min egen medpassager - en noget mere erfaren bilist - valgte at bryde ud i højlydt latter over det ironiske i situationen: Den nye bilist, der endnu tager hensyn til sine omgivelser, bliver straks sat på plads af de andre bobler.

Boble, kend din plads! Følg strømmen!