Første udfordringen nærmer sig. Campingtur med familien. Fra Aarhus til Hals.
Vi kan lade i Hobro, hvilket sagtens kan bringe os til Hals. Men i hele Nordjylland er der ikke en eneste Type 2 lader, så vi får svært ved at komme hjem igen.
Heldigvis har vi fået vores mormorkabel; men hovedafbryderen valgte at gribe ind efter blot 1 sekunds ladning derhjemme.
Javel. Mormorkablet kræver en gruppe på 16A med nok jord. Jord er ofte ikke problemet, men gruppen med 16A er oftest køkkengruppen, som ikke umiddelbart er tilgængelig at koble bilen til. Det var dér vi dummede os og ignorerede de to sider med advarsler, der fulgte med kablet. Heldigvis sprang ingen sikringer.
En campingplads må dog have en dedikeret 16A gruppe et sted, så vi (læs: jeg) satser hele butikken. Hvis det fejler er backup-planen at trille til Shell Nørager på vej hjem, som dog har haft en noget ustabil 22 kWh oplader. Og ellers, hvis alt andet fejler, må svigerfamilien skubbe de sidste par km til Hobro for at lade dér. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar