Den mest udbredte holdning til elbiler er at man generelt er positiv, men ikke selv kan leve med den begrænsede rækkevidde. Man opfinder undskyldninger, som i langt de fleste tilfælde ikke er reelle, men indbildte/ønskværdige.
Når jeg taler med andre om vores ZOE og viser den frem er folk rigtig positive og synes det er "super fedt" at vi gør det. Og herfra deler vejene sig til dem der reelt overvejer at det skal være deres næste bil, og så dem der finder på undskyldninger. Undskyldningerne er sommetider reelle, men i langt de fleste tilfælde, hmm, undskyldninger:
1) "Vi kan ikke leve med ikke at kunne køre til X uden ophold." Til det er der kun at sige: Jo, det kan I.
2) "Der er ikke plads til en barnevogn i en elbil." Har hørt dette udsagn som et reelt problem fra en familie med folkeskolebørn.
3) "Vi kan ikke køre til grænsen og handle." Til dette er der også kun én til at sige: Hvis I vil kunne gøre det uden ophold så køb en Tesla; eller bedre: Lad være!
4) "Vi kan ikke køre til Italien i sommerferien". Jo, I lejer bare en benzinbil. Eller bedre: Tag toget.
Men som sagt er de fleste folk rigtig positive. De gør det bare ikke selv.
Lidt håb for fremtiden er der dog: Da vi kom hjem fra vores miniferie hørte jeg tre unge børn udbryde "Nu er elbilen der igen!" da de fik øje på ZOE'en på parkeringspladsen. Næste generation bilkøbere. Skønt! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar