Erfaringer med mormorkabel

Tro ikke du bare kan tage afsted i din ZOE og gæstelade, når du er ved at løbe tør for strøm. Først og fremmest tager det et døgn at lade den fuldt op. Det gør man selvfølgelig aldrig; man vil lade nok op til at nå til nærmeste ladestander. Men blot ti procent tager timer, så man skal være tålmodig. Det er man selvfølgelig, hvis man gæsteoplader hos sin mormor; men man skal så drikke rigelig med kaffe og spise rigelig med kage, før man kommer videre. (Og det gør vi selvfølgelig så.) For det andet er det langt fra sikkert man kan få den til rent faktisk at oplade, dér hvor man kommer hen. Vi var på campingplads. Her kunne vi ikke oplade fordi der ikke var jord i stikkene. Så var vi nordpå hos mine forældre. Her forsøgte vi indtil flere stikkontakter i to huse, indtil vi fandt en kontakt (på badeværelset), hvor vi kunne lade. Så stikket ind gennem åbent vindue på badeværelset om natten lykkedes det. Man skal ikke kimse af mormorkablet, for det var helt nødvendigt nordpå, hvor Clever endnu ikke har ladestandere til ZOE'en - og det kom jo faktisk til at virke. Men man skal heller ikke regne med at man bare lader, hvor end man kommer frem.

Ro på

I dag mødte jeg to flinke og rare mennesker, mens jeg ladede ZOE'en op. Den ene var lastbilchauffør, og vi kom i interessant samtale om stort og småt. Et af samtaleemnerne, som jeg vil fremhæve her, var hans holdning til hvad jeg vil kalde "ro på" i trafikken såvel som i andre aspekter af vores liv.

Lad os her blot diskutere "ro på" i trafikken. Hans grundholdning var at vi generelt har alt for travlt. Ro på, vi skal nok nå det hele. Da jeg nævnte for ham at jeg skulle lade en halv time for at nå de 90% svarede han ganske kort: "Skønt!"

Og det er i virkeligheden så simpelt. Han nød at vente en halv time et sted, drikke en kop kaffe og komme i snak med folk eller blot nyde solen alene. For ham var det en livsstil. Hvis man ikke har ro nok på til at kunne nyde en times ophold i ny og næ skulle man hellere overveje om man var på rette spor her i livet.

Jeg er stor tilhænger af den tankegang. Selvfølgelig er der ting man skal nå, men for det meste bør vi have god tid - og tid nok til ophold her i livet (og specielt i trafikken).

Han arbejdede selv fra han stod op kl. 4:30 til 16-17 Men han nød det, og han kørte med så meget "ro på" at han ikke var træt når han kom hjem. Dermed kunne han også nyde fritiden med kone, hus og have.

Nuvel. Det er umiddelbart meget teoretisk. Men for nu at tage et praktisk eksempel: Skulle akut til Aalborg i morges og valgte motorvej for at komme hurtigere frem. Brugte en halv time på at lade op hos Shell Nørager (og fem minutter ekstra på at afslutte ovennævnte interessante samtale), og dermed tog det omkring halvanden time i alt. Nåede frem i god tid med "ro på" og fuld af overskud. Havde jeg været i benzinbil kunne jeg gøre det på noget under en time (og sikkert også med "ro på"), men så i hvert fald med en oplevelse færre. :-)

En note om folks holdning til elbiler

Den mest udbredte holdning til elbiler er at man generelt er positiv, men ikke selv kan leve med den begrænsede rækkevidde. Man opfinder undskyldninger, som i langt de fleste tilfælde ikke er reelle, men indbildte/ønskværdige.

Når jeg taler med andre om vores ZOE og viser den frem er folk rigtig positive og synes det er "super fedt" at vi gør det. Og herfra deler vejene sig til dem der reelt overvejer at det skal være deres næste bil, og så dem der finder på undskyldninger. Undskyldningerne er sommetider reelle, men i langt de fleste tilfælde, hmm, undskyldninger:

1) "Vi kan ikke leve med ikke at kunne køre til X uden ophold." Til det er der kun at sige: Jo, det kan I.

2) "Der er ikke plads til en barnevogn i en elbil." Har hørt dette udsagn som et reelt problem fra en familie med folkeskolebørn.

3) "Vi kan ikke køre til grænsen og handle." Til dette er der også kun én til at sige: Hvis I vil kunne gøre det uden ophold så køb en Tesla; eller bedre: Lad være!

4) "Vi kan ikke køre til Italien i sommerferien". Jo, I lejer bare en benzinbil. Eller bedre: Tag toget.

Men som sagt er de fleste folk rigtig positive. De gør det bare ikke selv.

Lidt håb for fremtiden er der dog: Da vi kom hjem fra vores miniferie hørte jeg tre unge børn udbryde "Nu er elbilen der igen!" da de fik øje på ZOE'en på parkeringspladsen. Næste generation bilkøbere. Skønt! :-)

Renault ZOE og rækkevidde

Lad det være sagt med det samme: Vi er meget imponerede over ZOE'ens rækkevidde! Vi var nu kørt i den i tre uger henover sommeren, og her har den holdt alt hvad den har lovet - og mere til!

Den startede med konservativt at vise 130 km rækkevidde på fuld opladning. Efter en uge var det steget til 150 km. En uge efter til 170 km, og nu - tre uger efter anskaffelsen - viser den 194 km.

194 km er nok en smule optimistisk, men med de erfaringer vi har gjort os indtil videre virker 170 km faktisk ganske realistisk. Den er blevet kørt under forholdsvis gode omstændigheder, dog, med temperaturer på 15-25 grader (men med godt drøn på air condition) og i både regn- og tørvejr; men den har faktisk opnået omkring 170 km hver gang. Imponerende!

Nu venter vi bare på at kunne gøre os erfaringer med efterårs- og vintervejret, hvor rækkevidden helt sikkert er en anden.

Det skal retfærdigvis siges at vi har kørt den som den gerne vil køres, dvs. pæn men ikke for hurtig accelleration, rigelig med brug af motorbremse ned ad bakke og før lyskryds, og ikke for høje hastigheder ("kun" 75 km/t, når der ikke var bagvedliggende bilister). Men alt dette passer til vores temperament, og vi kan kun opfordre andre bilister til at tage ved lære af "ZE-kørslen".

Alt i alt har ZOE'en indtil videre indfriet alle vores forventninger - og mere til. Faktisk har vi ladet os imponere mange gange allerede.

Første vellykkede ferie

Campingtur vel overstået. Vi kørte først fra Aarhus til Hobro (60 km). Vi havde rigeligt med strøm tilbage, men lavede en fuld opladning så vi efterfølgende kunne køre fra Hobro til Lagunen Camping (69 km) og derfra til Shell Nørager (58 km) nogle dage efter på én opladning.

Det viste sig at vi ikke kunne lade op på campingpladsen, da de ikke havde jordstik. En anden mulighed var så at køre til en af de spritnye ladere i Aalborg (så dem først på campingferien) (35km), men det ville være en omvej.

Men hvor utroligt det end lyder havde ZOE'en hele 110 km tilbage i tanken da vi nåede Lagunen, dvs. den havde kørt 69 km og havde 110 km tilbage. Vi var tre voksne og to børn samt et pakket bagagerum i bilen, men måske hjalp medvinden os på vej?

Nuvel. Således opløftet udlånte jeg bilen til en prøvetur på 6 km, hvilket resulterede i at vi havde 104 km tilbage da vi skulle hjem.

Vi havde nu modvind, og jeg konstaterede et notabelt højere energiforbrug. Fuld udblæsning på air condition pga. varmen. Men vi skulle jo også kun 58 km.

Alligevel holdt jeg godt øje med kilometertallet på skærmen. Vi skulle jo nødig løbe tør ude på landet.

Men ZOE'en holdt fanen højt, og vi ankom til Shell Nørager med 40 km i tanken, hvilket igen var over al forventning. Dér ladede vi til 99% på en time mens børn og svigerforældre hyggede sig på McDonalds' legeplads.

Motorvej hjem, og en første vellykket ferie med ZOE'en var i hus. Vi er meget imponerede af ZOE'en!

Det har virkelig vist os hvor nemt det er at komme rundt i Danmark med en elbil, og vi tøver ikke længere med at begive os "på eventyr".

Første udfordring

Første udfordringen nærmer sig. Campingtur med familien. Fra Aarhus til Hals.

Vi kan lade i Hobro, hvilket sagtens kan bringe os til Hals. Men i hele Nordjylland er der ikke en eneste Type 2 lader, så vi får svært ved at komme hjem igen.

Heldigvis har vi fået vores mormorkabel; men hovedafbryderen valgte at gribe ind efter blot 1 sekunds ladning derhjemme.

Javel. Mormorkablet kræver en gruppe på 16A med nok jord. Jord er ofte ikke problemet, men gruppen med 16A er oftest køkkengruppen, som ikke umiddelbart er tilgængelig at koble bilen til. Det var dér vi dummede os og ignorerede de to sider med advarsler, der fulgte med kablet. Heldigvis sprang ingen sikringer.

En campingplads må dog have en dedikeret 16A gruppe et sted, så vi (læs: jeg) satser hele butikken. Hvis det fejler er backup-planen at trille til Shell Nørager på vej hjem, som dog har haft en noget ustabil 22 kWh oplader. Og ellers, hvis alt andet fejler, må svigerfamilien skubbe de sidste par km til Hobro for at lade dér. ;-)

De andre

Hvad er der gået galt? Med "de andre"? Hvorfor ophæves moralen, når man sætter sig bag et rat. I en bil. Hvorfor sætter man andres liv på spil for at opnå marginale tidsmæssige gevinster? Handler det om tid - eller om noget helt andet?

Bilen er blevet symbolet på den ultimative frihed. Så længe der er benzin i tanken kan man altid flygte. Hvorhen man vil. Når man vil. Hvis det skulle blive nødvendigt. Et symbol. På flugt.

Nej. Ikke på flugt; ikke på flugten i sig selv, men på muligheden for den.

Når vi sætter os bag rattet i bilen flygter vi. Vi flygter fra hinanden. Vi udelukker hinanden fra hver vores verden; vi skaber hver især en social boble, som ophæver de normer, vi normalt lever efter. Dér bag rattet bliver vi ikke konfronteret med andre mennesker, vi konfronteres med andre bobler.

For en boble gælder naturligvis andre spilleregler end for mennesker. Derfor tillader vi os også en hel del mere i vores færden end vi ellers ville have gjort.

Vi tillader os at larme. Vi tillader os at være til besvær. Vi forurener. Vi langer ud efter hinandens bobler. Vi sætter andres bobler på spil.

Vi er jo trods alt beskyttet af vores egen boble.

For nylig var ZOE'en på landet. Den forcerede forsigtigt det kuperede landskab. Skarpe sving. Manglende midterstriber. Den smalle vej gav kun nødig plads til to biler ad gangen.

En BMW havde lagt sig bagved, og her lå den og udviste en vis utålmodighed. I 30 sekunder. Så besluttede den sig for at overhale lige før en bakketop, uden mindste udsyn. Den ville have lavet et modbydeligt frontalangreb på en stakkels modkørende, hvis ikke det var fordi Politikens barometer over trafikdræbte (dødsbarometeret) vægrede sig mod at blive overophedet.

ZOE'en vægrede sig heldigvis selv mod trafikulykker næste dag, da den besindigt holdt sig bag to cyklister på landet på vej over en bakketop. Dobbelt optrukne midterstriber pga. manglende udsyn. En overhaling ville være russisk roulette med cyklisterne og modkørende.

En mørkeblå stationcar havde lagt sig bagved, tilsyneladende indforstået med risikoen. Men da ZOE'en ganske kort tid efter drejede ned ad en sidevej kom utilfredsheden til udtryk med flere dyt og fingeren fra medpassageren. Begge to midaldrende mænd.

Jeg blev selv noget chokeret, men min egen medpassager - en noget mere erfaren bilist - valgte at bryde ud i højlydt latter over det ironiske i situationen: Den nye bilist, der endnu tager hensyn til sine omgivelser, bliver straks sat på plads af de andre bobler.

Boble, kend din plads! Følg strømmen!